
OM FESTIHALLEN
Her træder du ind ad dørene til et festlokale med en festivalscene omhyllet af skov og en stjernefyldt himmel.
Dette eksklusive event- og spillested blev opført i 2021, og danner ramme for koncerter, stand up, konferencer, firmafester, og private arrangementer.
De mange aflyste koncerter og begrænsede muligheder for at opleve ægte, dansk festivalstemning satte tankerne i gang hos den østjyske iværksætter, Michael Juul.
»Det begyndte i de små med en lille scene, en toiletvogn og et fadølsanlæg – og så gik der sport i at få skabt det her unikke miljø, hvor vi har knoklet for at komme så tæt på en rigtig festival som overhovedet muligt. Simpelthen fordi vi elsker det fællesskab, som kun en festival kan skabe. « forklarer Michael Juul, der selv er en inkarneret festivalgæst.
Det nye fest- og eventsted i Skanderborg er blevet et udenfor indenfor, og er indrettet som en klar hyldest til festivalerne. Nu kan danskere med lyst til kolde fadøl, fællessang og græs under fødderne sætte kursen mod Festihallen, hvor der garanteres fest i grønne omgivelser uanset vejr og temperaturen udenfor.
VI HAR RAMMERNE
Festihallen kan rumme alt fra mindre arrangementer til store events, og består blandt andet af en scene, bar, VIP lounge, backstagerum, garderobe, dame-, herre og handicaptoilet. Derudover er der et tilhørende stort udendørsareal med uanede muligheder.
TIL VIRKSOMHEDER OG PRIVATE
Vi udlejer Festihallen til virksomheder og private. Uanset om det er bryllup, koncert, messe, teater eller julefrokost, så skræddersyer vi en løsning ud fra dine ønsker, så du får et uforglemmeligt arrangement.
KUN FANTASIEN SÆTTER GRÆNSER
Vi kan være behjælpelige med det hele, borde/stole, service, musik, personale, oprydning m.m. Har du anderledes, sjove ønsker, så sig endelig til.
